Forretningsbetingelser (Salgs og leveringsbetingelser)

1. GENERELT

firma apps ApS (firma360 ApS – CVR: 39493691) benævnes i dette dokument som Sælger, og handlende hos Sælger benævnes Kunde eller Køber.

Medmindre andet er aftalt skriftligt med Sælger, gælder disse Forretningsbetingelser for enhver aftale mellem Sælger og Køber om levering af produkter eller serviceydelser.

Sælger forbeholder sig ret til at ændre Forretningsbetingelserne uden varsel med virkning for løbende og allerede indgåede kontrakter.

De til enhver tid gældende Forretningsbetingelser kan ses på https://firmaapps.dk hjemmeside eller rekvireres via vores kundesupport på telefon 71 72 73 00 og mail hej@firma360.dk.

Alle priser er angivet eksklusive moms, medmindre andet er anført.

 

2. INDGÅELSE AF AFTALE

Når Køber har afgivet sin bestilling om levering af et produkt, en serviceydelse eller software, er Køber senest 10 dage fra modtagelse forpligtet til at informere Sælger om eventuelle fejl eller mangler, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Kontrakten eller andet aftalegrundlag skal underskrives eller bekræftes pr. e-mail og returneres til Sælger.

2.1 TILBUD

  • Tilbud fra Sælger er kun bindende i 30 dage, medmindre andet er skriftligt angivet.
  • Tilbud skal accepteres skriftligt eller via e-mail.

2.2 KØB VIA WEBSHOP

  • Ved køb af software og ydelser via webshop gælder følgende:
    • Ordren er bindende, når den er gennemført.
    • Eventuelle mangler ved digitale produkter skal meldes skriftligt til Sælger inden for 10 dage fra modtagelse.
    • Software leveres som licens og må kun anvendes i henhold til aftalen.

 

3. BETALING

Specifikke betalingsbetingelser fremgår af den fremsendte ordrebekræftelse, aftalegrundlag og/eller faktura.

  • Alle fakturaer fremsendes med en betalingsfrist på 8 dage, medmindre andet er aftalt skriftligt.
  • Alle priser er angivet i DKK og eksklusive moms.

Ved for sen betaling:

  • Opkræves et rykkergebyr på 100 kr. samt morarenter i henhold til “Lov om forsinket betaling”.
  • Sælger kan kræve yderligere erstatning for tab som følge af forsinkelsen.

Køber er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde betaling, medmindre dette er skriftligt aftalt.

 

4. RETTIGHEDER

Sælger har ophavsret samt enhver anden rettighed til alt materiale, herunder kildekoder, grafik og data, der indgår i løsningen, så længe driftsaftalen løber.

Ved aftalens ophør kan Køber frikøbe og flytte materiale, der er relevant for løsningens funktionelle behov, mod betaling af 3.995 kr.

Systemer, hvor Sælger ikke har ejerskab til kildekoden, kan ikke kræves udleveret ved aftalens ophør.

 

5. LEVERING OG FORSINKELSE

Levering sker fra Sælgers adresse, medmindre andet er aftalt. Levering til Køber sker for Købers regning og risiko.

5.1 LEVERINGSTID

  • Leveringstiden for ydelser er typisk 30-60 hverdage. Forsinkelser grundet force majeure, sygdom eller manglende materiale fra Køber udskyder leveringstiden tilsvarende.
  • En forsinkelse på op til 60 hverdage på grund af Sælgers forhold betragtes som rettidig levering.

Udkast til ydelser leveres ved fremsendelse af et link pr. e-mail. Herefter betragtes ydelsen som leveret.

Begge parter kan annullere aftalen, hvis forsinkelsen overstiger 3 måneder.

 

6. OPSIGELSE

Løbende aftaler og abonnementer fornyes automatisk, medmindre de opsiges skriftligt senest 3 måneder før periodens udløb.

Opsigelse senere end dette gælder først for den efterfølgende periode.

Sælger kan opsige alle aftaler med 1 måneds varsel.

 

7. MANGLER

Køber skal straks ved levering undersøge varer, produkter eller ydelser fra Sælger.

Hvis en mangel opdages, skal Køber straks informere Sælger skriftligt. Mangler afhjælpes eller om leveres inden for rimelig tid.

 

8. SUPPORT OG DRIFT

  • Al support håndteres skriftligt via support@firma360.dk.
  • Telefonisk support takseres via klippekortmodel til 996 kr. pr. påbegyndt time.

Driftsaftaler løber automatisk periode efter periode med betaling forud, indtil Køber skriftligt opsiger aftalen senest 3 måneder før periodens udløb.

 

9. SYSTEMBEGRÆNSNINGER

Sælger forbeholder sig retten til at afvise specifikke krav, der ikke kan opfyldes af systemets begrænsninger eller tredjepartsprogrammer.

Sælger fraskriver sig ansvar for app-godkendelse hos Apple og Google Play eller problemer med tredjepartsleverandører.

 

10. ANSVARSBEGRÆNSNING

Et erstatningskrav mod Sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte.

Sælger hæfter ikke for driftstab, herunder avancetab, som følge af forsinkelser eller mangler.

 

11. LOVVALG OG VÆRNETING

Aftalen er underlagt dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved Sø- og Handelsretten i København.

 

12. YDELSER OG MATERIALE

  • Materiale til brug ved udvikling skal fremsendes digitalt senest 10 dage efter aftalens indgåelse. Større filer skal sendes via tjenester som WeTransfer.
  • Rettelser og ændringer håndteres inden for rimelige rammer, vurderet af Sælger.

 

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Forsæt med at handle
0