Lav din egen app – de 3 metoder du kan bruge
I dette afsnit vil vi forsøge at kradse lidt i overfladen på, hvilke metoder der findes når du vil lave din egen app.
Uanset om du har meget, lidt eller slet ingen kodeerfaring. Her er de 3 metoder i listeform.
- lav din egen app med meget erfaring indenfor app udvikling
- lav din egen app med mindre erfaring indenfor app udvikling
- lav din egen app uden erfaring med app udvikling
Vi starter selvfølgelig fra starten med metode nummer 1. God læselyst.
1. Lav din egen app med meget erfaring indenfor app udvikling
Den første metode du skal stifte bekendtskab med når du vil lave din egen app, er også den metode, vi kan kalde den klassiske metode. Den klassiske metode går nemlig på at kode/bygge enhver lille detalje du ønsker din app skal kunne. Helt fra bunden og det kræver altså en del viden og erfaring.
Hvilken app udvikler erfaring skal jeg have
Du skal både have viden om hvordan du koder til Apples iOS produkter, så appen kan udgives til Apples Appstore når den er færdig. Dernæst skal du naturligvis også vide hvordan du koder til Android, så din app kan udgives på Google Play.
Til iOS benytter man oftest de to kodesprog, der hedder Objective-C, Xcode eller Swift og disse er derfor essentielle at have viden om og kunne kode i, hvis du ønsker at din app skal fungere på en iPhone og iPad.
Til Android er det officielle kodesprog Java, men over de seneste år, har kodesproget Kotlin vundet sit indpas og bliver benyttet af mange app udviklere verden over. Ligeledes benytter man sig også ofte af C, C++, JavaScript m.fl. hvilket naturligvis blot betyder, at man igen skal have en del viden omkring kodesprog, hvis man gerne vil lave sin app til Android og få den ud hos Google Play.
Den stærkeste metode når du vil lave din egen app
Ovenstående metode er den ultimativt stærkeste måde, at lave sin app på. Fordi man ved at kode alting selv, har 100% kontrol over al sin kode og kan fjerne, tilføje og redigere præcis, som man har lyst til. Udfordringen er dog, at det kræver rigtig meget viden om forskellige kodesprog og når der skal laves opdateringer, som du måske allerede er bekendt med, man skal ret ofte, så skal man ikke mindst redigere to forskellige steder i to forskellige kodesprog. Men man skal ligeledes have sin app godkendt af Apple og Google med de nye rettelser, før den bliver tilgængelig i forholdsvis Appstore og Google Play.
Hvad koster en app som er lavet fra bunden?
Netop fordi det kræver rigtigt meget tid, koster denne metode ligeledes også rigtig mange penge, hvis man skal købe sig til at lave sin egen app på den måde. Derfor oplever vi desværre også rigtig mange mennesker, som køber sig til en app på denne vis, at de kun får appen udviklet til enten iOS eller Android, med tanken for senere, at lave sin egen app til den anden platform. Hvis man vel at mærke er så heldig, at ens app bliver den succes vi alle håber på. Det går bare ikke altid, som man håber og ønsker, hvorfor vi her hos firma apps altid anbefaler, at man først kigger på om man kan bruge andre metoder, hvis man skal lave sin egen app.
Priserne for app udvikling fra bunden, starter typisk fra 300.000 og varierer ofte ret meget.
2. Lav din egen app med mindre erfaring indenfor app udvikling
Den anden metode vi kommer ind på, er Cross/hybrid platform metoden. Det smarte trick ved at benytte en Cross platform eller hybrid platform er, at man i stedet for at kode til forholdsvis iOS og Android, kan benytte kodesprog, som senere kan omdannes. Det vil sige, når man har færdiglavet kode man gerne vil have ud i sin eksisterende app eller udgive sin nye app, så kompilerer man koden. Således den bliver omdannet til forholdsvis iOS og Android kodesprog.
Den letteste metode, når du vil kode din egen app
Der findes et hav af Cross platforme derude og ens for dem alle er at de gør kodearbejdet meget lettere. Mange af dem har f.eks. også forskellige typer kode biblioteker, som kan spare rigtigt meget tid, når man skal bruge gængse og almindelige knapper, menuer og funktioner. Derfor kan det på alle måder helt bestemt bedst betale sig at kigge nærmere på hvordan du laver din egen app på en crossplatform, før du vælger at prøve kræfter med at kode alting fra bunden.
Apps lavet på en crossplatform er lettere at lave end at kode alting selv og du kan på de fleste platforme faktisk kode til de fleste styresystemer på en gang, iOS, Android, Windows m.fl.
Eksperterne siger ligeledes, at udgivelsesprocessen hos Apple, Google og Windows skulle være noget lettere på en app udviklings cross platform end når du skal lave koden individuelt, fordi at de stykker kode, som funktions bibliotekerne indeholder, som regel er klargjort til formålet. Læser man lidt på nettet, kan udgivelsesprocessen uagtet metode være noget omfattende til tider. Og her hos firma apps må vi da også erkende at have haft vores udfordringer med vores kunders ønsker og udgivelsesprocessen hos mastodonterne, trods 9 ud af 10 apps dog bliver godkendt første gang.
Hvad koster en app lavet på en hybrid/cross platform
Priserne for app udvikling kodet på en crossplatform starter typisk fra 60.000 og varier også, men bestemt ikke på lige fod med, når man laver sin egen app fra bunden.
3. Lav din egen app uden erfaring med app udvikling
Lav din egen app uden kendskab til app udvikling, kodning og programmeringssprog. Lyder måske næsten for godt til at være sandt, men det er det heldigvis ikke. Der findes nemlig efterhånden en del systemer, som kan tilbyde dig at bygge din app med ”byggeklodser” altså små stykker kode også kaldet plugins. Disse systemer tilbyder ofte, at man kan lave sin egen app fra bunden eller via en branche skabelon og gør virkelig processen nemmere, når man vil lave sin egen app. Det eneste man skal være opmærksom på ved at benytte disse systemer er, at ethvert system har sine begrænsninger i forhold til hvilke plugins de har og hvilke funktioner der er til rådighed.
Den ultimativt billigste måde at lave sin egen app på kræver kompromis
Det vil altid være billigere, når alting er kodet på forhånd. Det er også billigere, at Derfor vil en skabelon baseret billig app løsning også betyde, at du skal være villig til at gå på kompromis med design og funktionalitet og altså nøjes med de funktioner, som det enkelte system tilbyder.
Så simpelt kan du lave din egen app
Med få klik bygger du simpelthen din egen app. Du starter med at oprette dig som bruger og vælger et navn til din app. Herefter kan du vælge at designe din app selv, eller vælge at tage udgangspunkt i en række branchespecifikke designskabeloner. Du tilføjer herefter konkrete funktioner så som produktkatalog, webshop, bookingsystem, blogmodul, kontaktoplysninger, link til din hjemmeside, deling af indhold på sociale medier og hvad du nu synes din app skal kunne. Derefter er du klar til at publicere din app på de tilgængelige platforme.
Denne mulighed er derfor oplagt for dig, der har en virksomhed og som gerne hurtigt vil have sin app udviklet og offentliggjort. Der er mange skabeloner at vælge i mellem, fx til hoteller, restauranter, caféer, golfklubber, ejendomsmægler, bilforhandlere, advokater – for bare at nævne et par stykker.
Hvad nu hvis du har brug for funktioner som app systemet ikke kan tilbyde.
Jo, det man i disse tilfælde oftest vil gøre, er at lave de ønskede funktioner på sin hjemmeside også derefter integrere/indlejre funktionerne i appen.
Dette er eksempelvis, den mest hyppige metode til at få en webshop til at blive til en app shop og få det bedste ud af begge verdener til den billigste pris.
I dette tilfælde med en webshop, vil man så have et komplet webshopsystem og et komplet appsystem, hvor man ikke skal tænke på om nye eller opdaterede produkter skal opdateres i både app og webshop. Fordi når du opdaterer på shoppen vil det altså automatisk slå igennem i appen. Ønsker du dog at sende push beskeder skal dette dog foregå via appens system eller evt. via en app til din app.
Hvad koster det at lave en app uden kode erfaring?
Priserne for en skabelon baseret løsning ligger oftest mellem 10-30.000 og overstiger sjældent 60.000 DKK.
Kan firma apps hjælpe mig med at lave min egen app?
Her hos firma apps, kan vi hjælpe dig med alle 3 metoder og det er udelukkende op til dig og din økonomi, hvilken model der vil passe bedst. Vi er ligeledes meget dygtige til at hjælpe dig med at vælge den model som vil passe dig bedst, altid med udgangspunkt i den billigste metode.
Snak gerne med en af vores eksperter, de hjælper dig videre og godt i gang uden beregning. Eller læs mere om hvad er en app eller hvordan laver man en app.
Publicér altid din app til alle de vigtigste platforme
Mange apps bliver kun udviklet til én platform, fx enten Apples iOS eller Googles Android. Men der er ingen grund til at begrænse sig til én platform. Sørg derfor for, at din app bliver udviklet, så den kan publiceres på flere platforme på én gang, herunder App Store, Google Play.
Husk at reklamere for din egen app
Fordi du har lavet en app, er det ikke ensbetydende med, at den bliver downloadet af en masse brugere med det samme. Der findes allerede flere hundredetusinde apps, så kampen om opmærksomheden i app-land er stor. Det betyder, at med mindre du har fået udviklet en revolutionerende app, der markedsfører sig selv, er du nødt til at skabe noget opmærksomhed omkring den.
Du kan fx lave en hjemmeside for app’en og bruge din egen hjemmeside til at promovere app’en. Du kan også reklamere for din app på dine visitkort, i dine e-mails, i din butik, i din reception osv. Det vil selvfølgelig være fint, hvis du kan skabe omtale af din app i aviser, tv og radio, men har du ikke det store markedsførings budget, kan det anbefales at gøre brug af online markedsførings kanaler. For eksempel er det oplagt at bruge de sociale medier til at sprede budskabet og lade brugerne selv dele din app på diverse fora.
Lav din egen app – det behøver ikke at være århundredes opfindelse
Du behøver ikke at opfinde den dybe tallerken for at få succes med din app. Det kan sagtens være tilstrækkeligt at efterligne et udenlandsk koncept og modificere det efter danske forhold. Der kommer mange apps fra USA, og er du hurtigt ude og tilpasser din version til det danske eller europæiske marked, har du gode chancer for at ramme et hul i markedet.
Vi hjælper dig gerne i gang med at lave din egen app
Vil du gerne i gang med at lave din egen app, er du mere end velkommen til at kontakte firma apps. Vi giver dig gerne en introduktion til dine muligheder og rådgiver dig om, hvilken løsning der passer bedst til dig og din virksomhed. Så har du en god idé til en app, er det bare om at komme i gang med at lave din egen app.
Bliv ringet op!